Jacob Riewe

Jacob Riewe er født i 1981 og opvokset i Esbjerg. Allerede i børnehaven var Jacob Riewe engageret i historiefortælling. Han lavede improviserede teaterforestillinger og genfortalte tillærte gyserhistorier for de andre børn (eller i det mindste dem, der gad lytte). I gymnasietiden var han en ivrig deltager i teater- og kortfilmsprojekter, ligesom han i et par år drev en stuntskole i samarbejde med sin bror. Interessen for (film-)fortællingens væsen drev ham til et ophold på Den europæiske Filmhøjskole og derefter videre til Århus, hvor han læste dramaturgi, indtil hans interesse for læring og pædagogik sendte ham en tur til Århus Lærerseminarium. Samtidig med studierne arbejdede han som stuntkoordinator på flere teaterforestillinger og film. I 2008 flyttede han til København, hvor han sideløbende med skrivearbejdet arbejdede med film og tv i mange forskellige funktioner.
Jacob Riewe bor nu på Christianshavn, hvor han – ud over at passe sit job som lærer – både skriver børnebøger og filmmanuskripter, instruerer kortfilm og musikvideoer og afholder kurser og workshops i blandt andet stunt, dramatik og kreative skriveprocesser.

Udgivelser af Jacob Riewe


Jacob Riewe • Jørgen Stamp

Aksel - det ambitiøse pindsvin

Fra 4 år • Indbundet • 40 sider • 99,95 kr.

Pindsvinet Aksel drømmer om at blive ballonskipper. Både Aksels far og hans venner synes, det er en dårlig idé. Men Aksel giver ikke op, og på trods af alle advarslerne kaster han sig ud i det …

Læs mere ...

Jacob Riewe • Peter Bay Alexandersen

Grublen

Fra 6 år • Indbundet • 32 sider • 99,95 kr.

Grublen er historien om en dreng, en legetøjs- bil og en samvittighed, der er alt for tung at slæbe rundt på.

Læs mere ...

Jacob Riewe • Peter Bay Alexandersen

Min ø

Indbundet • 34 sider • 269,95 kr.

En fængslende og poetisk billedbog om at være sig selv og lidt genert. Og om at få modet til alligevel at finde en rigtig ven.

Læs mere ...

Peter Bay Alexandersen • Jacob Riewe

Snemanden der ville vide, hvordan det føles at være varm om hjertet

Fra 6 år • Indbundet • 32 sider • 269,95 kr.

På toppen af bakken står en snemand. Han kunne godt tænke sig at prøve, hvordan det føles, når man bliver varm om hjertet.

Læs mere ...