Emilie Langkilde

Emilie Langkilde

Emilie Langkilde (2010) er født i Danmark men delvist opvokset i Washington D.C., USA hvor hun boede med sin familie og gik i skole. Siden er hun flyttet tilbage til Danmark, hvor hun dyrker atletik i sin fritid samt spiller klaver og synger. Emilie har altid været glad for at skrive, og da hendes far, journalisten Johannes Langkilde skrev sin første bog, sad hun som 5-årig ved siden af og skrev sine egne små bøger.

Nu er hun som 14-årig debuteret med sin egen bog og kan derfor kalde sig Danmarks yngste romanforfatter. Inspirationen til bogen kom under en researchrejse, som hun og familien deltog i på Samoa og Amerikansk Samoa, hvor hendes far samlede stof til sin anden bog, "Min fætter er høvding i Samoa". Emilie læser selv mange bøger i forskellige genrer og har i arbejdet med "Min kusine er prinsesse i Samoa" trukket på inspirationen herfra og forsøgt at skabe sit eget udtryk. Hun håber, at børn der læser bogen vil føle, at den er skrevet af en forfatter på deres egen alder og dermed både bliver underholdt men også inspireret til måske at gå på opdagelse i andre bøger.

Foto: Camilla Hey

Alle bøger af Emilie Langkilde

1 produkt

Min kusine er prinsesse i Samoa