Peter Bay Alexandersen

Peter Bay Alexandersen

Peter Bay Alexandersen (f.1955) begyndte at tegne, da han var helt lille, og det er han blevet ved med at gøre. Efter folkeskolen uddannede Peter sig som tegner og grafiker på Designskolen i Kolding. Siden fik han et job som designer hos Lego, hvor han skulle bygge modeller og finde på nyt legetøj. Her var han fra 1978 og frem til 1985, hvor han sagde jobbet op for i stedet at begive sig rundt på forskellige forlag med en mappe fuld af tegninger. Da han kom hjem fra turen, havde han fået sine første tegneopgaver.

Lige siden har han levet som freelance illustrator og arbejdet med tegninger til bøger, blade og aviser. Det har resulteret i en stor bunke børnebøger foruden undervisningsbøger og romaner. Peter mestrer en lang række forskellige udtryk, men har samtidig en gennemgående interesse for det humoristiske og det karikerede.

Han har selv skrevet børnebogen ”Det er eddermame løgn”, der udkom i 2007. Desuden har han i næsten 20 år arbejdet som censor og gæstelærer på Designskolen i Kolding, hvor han har undervist i at tegne og lave billedbøger.

Alle bøger af Peter Bay Alexandersen

2 produkter

Forside til bogen Hveps
Hveps Salgspris269,95 kr.
Spar 50,00 kr.
Olympia i Underbyen - En julefortælling i 24 afsnit
Olympia i Underbyen - En julefortælling i 24 afsnit Salgspris149,95 kr. Normalpris199,95 kr.