Sabine Lemire (f. 1975) er uddannet fra Danmarks Designskole og Ècole supérieure des arts appliqués Duperré i Paris i 2000. Sabine Lemire bor i København med sine børn, og når hun ikke skriver bøger, arbejder hun som stylist og afholder workshops i børnehaver, skoler og på biblioteker via sin virksomhed ”Sabines Salon”. Børn er en stor inspirationskilde for Sabine Lemire. Hun er mor til fire børn, og hun henter løbende inspiration fra deres mange idéer.